DRAKEN TEAM KARUP

DRAKEN NYT FRA USA.

Draken Team Karups formand, Kurt Hald, har modtaget brev fra Kaj Kronborg Best, flytekniker på Draken-flyene AT-155, AT-156, AR-106, AR-111, AR 116, AR-119 og A-020 som ejes af Jim Merizan, USA.
Kaj arbejder for tiden ved North Carolina Forrest Service med helikoptertypen UH-1H som bruges til brandslukning.
På Draken Team Karups redaktion har vi forkortet Kaj’s brev en smule, men her er i korte træk hvad han beretter fra det store land:

AT-156 var det første fly vi samlede og gjorde flyveklar. AR-106 var det sidste. Vi havde lidt problemer med korrosion på Draken-flyene, idet de jo havde stået på havnen i to år!
Da vi skulle montere vingerne på AR-119 havde vi store problemer med den første –og måtte montere en rig for at løse opgaven. Resten af monteringsarbejdet gik herefter uden nævneværdige problemer. De elektriske ledninger til våben- stationerne på vingerne af AR-119 måtte rigges om for at passe til ”US military hardware”, men det virkede herefter fint!

To af flyene, AR-111 og AR-119 flyves af ”Vortex Inc.” (Jeff Parker), hvis firma har kontrakt med US Navy om træning af Kampmissioner. Jeff, der er tidligere US Airforce pilot, ved hvad han snakker om når han fortæller, at Draken-flyet slår F-18 I kampsituationer!

Eet af flyene, AT-156 crashede da det returnerede efter en mission over vand. Motoren stoppede ca. en kilometer fra landings- Banen på grund af brændstofmangel. Denne pilot er ikke ansat længere!
Kaj slutter sin beretning med at fortælle, at AT-155 forsynes med dele fra AT-156 for at blive flyveklar. Flyene AR-106, AR-116 og A-020 er ikke klar til flyvning, men han håber at kunne komme til Californien og færdiggøre arbejdet med disse fly.

I øvrigt mener Kaj, at Draken-flyet er et fantastisk fly og han er meget imponeret over dets egenskaber. Hvilket vi kun kan give ham ret i!

Kurt Hald
DTK


.


En flot flyver


Opdateret d. 26-03-2003