I de gamle landsbysamfund var Smeden en person, som kunne lidt mere end de fleste. Det var ham
man måtte til for at få lavet eller repareret diverse redskaber. For at kunne producere til livets fornødenheder var man i høj grad afhængig af Smeden. Han måtte være en mand, der kunne sit kram og som man kunne have tillid til. Var han det, blev ordet Smed en hæderstitel, og mange fik det tilføjet som deres efternavn.

I de 38 år, jeg har fløjet, har jeg levet med en tilsvarende afhængighed af, at ansvarsbevidste og dygtige teknikere havde efterset og serviceret de fly, som det blev min opgave at flyve. Jeg måtte sætte mig op i et fly i blind tillid til, at de personer, der havde arbejdet på flyet, havde gjort deres arbejde godt nok. - Og det må jeg i dag, - godt 9 år inde i min pensionsalder - med den allerstørste taknemmelighed af hjertet sige: Det havde de! - I 38 år har jeg ikke en eneste gang haft en ubehagelig oplevelse, som kunne tilskrives teknisk forsømmelighed. Hundredvis af gange er jeg stået ud af et cockpit og har i Aircraft Log kunnet skrive: i.a.b. - Hundredvis af gange har jeg ved sådanne lejligheder kikket mig beundrende rundt i cockpittet og tænkt ved mig selv, men også ofte sagt til mine kolleger: Om menneskene om hundrede år kan se et sådant fly på et museum og må konstatere at alle disse tekniske systemer har fungeret fejlfrit og på samme tid, så må museums-gæsternes konklusion uvilkårligt blive: De må dengang have haft nogle fantastisk dygtige teknikere! - Og det havde vi. Teknikerne var personer, som vi piloter var afhængige af, og som vi havde tillid til på samme måde, som landsbyboerne tidligere var afhængig af og havde tillid til smeden. I erkendelse af vor afhængighed af teknikerne og deres dygtighed og i vores beundring for dem blev vort kælenavn for dem generelt hæderstitlen: Smedene.

Personligt har jeg haft mange herlige oplevelser sammen med vore teknikere i Esk 729 FR/PR. Vi kendte hinanden virkelig godt. Der var en gensidig respekt og anerkendelse. Om en RF'er var tæt på et dækskifte, hed det sig ofte fra Jarskov og nogle af de andre gamle drenge: Hvis der er NØR, der skal flyve den, kan den godt klare en landing til. Jeg tror teknikerne ofte kendte den enkelte af os piloter på dækkenes slidtage.

Esk 729 FR/PR's teknikere vandt også stor anerkendelse i NATO kredse. Således mindes jeg f.eks. engang under en rotation til en af RAF baserne vest for Rhinen, hvor vi havde to fly med teknikere og piloter baseret i en uges tid. Vi fløj 3 pas med hvert af flyene om dagen. En dag skulle et fly have skiftet fuelpump. Vore gæve teknikere røg lige på dette fly ude på tarmacen, hev den fra hinanden, og en time efter var pumpen skiftet og flyet smækket sammen og klar igen. Vi mistede kun et flyvepas den dag. Englænderne var ved at tabe både næse og mund over de danske teknikeres effektivitet. Havde det været et af deres Canberra-fly, der skulle have skiftet fuelpump, måtte flyet i hangar i 2½ døgn. Vi var alle stolte af vore teknikere den dag og pralede helt ærligt lidt af dem i baren om aftenen.

Da jeg forlod eskadrillen, forærede teknikerne mig en hestesko, som de havde galvaniseret og hvorpå de havde indgraveret mit pilotnavn samt ankomstdato til og afrejsedato fra eskadrillen. Og så havde de mellem benene på hesteskoen svejset en ølåbner. Det var meget rørende at modtage denne gave fra Smedene. Denne hestesko har den dag i dag en hædersplads på min "pilotvæg" og bliver kun taget ned ved højtidelige lejligheder og i ærbødig erindring om Smedene for at åbne øl.

Ofte har jeg næret et ønske om på en eller anden måde i taknemmelighed at kunne hædre Smedene, men har aldrig rigtig fundet den rette lejlighed. Og jeg tror, at mange piloter gennem tiderne har følt det samme som jeg. - Må denne artikel i nogen grad kunne råde bod på på dette ønske.

Og nu er jeg igen kommet i et "afhængighedsforhold" til vore - efterhånden aldrende - teknikere, idet jeg har bragt i forslag, at der sammen med Flyvevåbnets andre flytyper på Danmarks Flyvemuseum så afgjort også bør findes et eksemplar af FR-84F Thunderflash. Dette forslag har vundet stort gehør blandt tidligere Thunderflash-piloter og tilsagn om støtte på forskellig vis. Blandt supporterne kan nævnes FR/PR Flight's første chef, pens. OB og fhv. chef for Luftfartsdirektoratet, Val Eggers, der også er medlem af bestyrelsen for Danmarks Flyvemuseums Venner, samt pens. OB og chef for FSN Karup, Palle Dønvang samt en række pensionerede SAS-kaptajner, der alle med stor glæde har fløjet FR'eren i deres ungdom. Men endnu engang må det konstateres, at ingen "flyvning" kan gennemføres uden Smedenes aktive medvirken. Forudsætningen for at få en RF-84F Thunderflash på Danmarks Flyvemuseum er selvsagt et tilsagn fra gamle teknikere hhv. på Karup og i Helsingør om at få en RF-84F shinet nogenlunde op, så den kan indgå i Danmarks Flyvemuseums samling.

Vi ved alle, at de resterende gamle RF-ere, der findes på Karup, ikke har det godt. Og vi ved også, at det formodentligt ikke er muligt at bringe et eksemplar i en sådan stand, at det vil tilfredsstille gamle, ansvarsbevidste teknikeres faglige stolthed. Men jeg er overbevist om, at vi alle vil være yderst taknemmelige for at se en RF-84F på Danmarks Flyvemuseum, selv om den ikke i mindste tekniske detalje har alle de indre "organer", der i sin tid var nødvendige for at kunne flyve. Imidlertid findes der verden over en række flymuseer, der har RF-84F Thunderflash opstillet og som muligvis også kan være behjælpelig med at skaffe manglende dele. (Se Internettet YAHOO: RF-84F Thunderflash). Dette vil blive undersøgt nøje, når vi ved, hvad der som minimum må anskaffes for at en for alle parter tilfredsstillende gennemførelse af "Projekt Thunderflash" kan blive en realitet.

Enhver, der har haft tilknytning til Fotoflighten/Esk 729, er vidende om, at der findes en lang række gode, operationelle, historiske begrundelser for at bringe et eksemplar af RF-84F Thunderflash på Danmarks Flyvemuseum, og gerne associeret med f.eks. en fotolab og fotostatisk udstilling om bl.a. de "trofæer" der blev bragt hjem og videregivet til NATO, takket være det eksemplariske teamwork der eksisterede mellem teknikerne, piloterne, fotolab'en og fototyderne og naturligvis prydet med de fine anerkendelser esk 729 FR/PR undertiden modtog fra NATO's hovedkvarter i Paris for vores bidrag til Vestens detaljerede viden om Sovjetmagtens sø-militære isenkram.

Endnu engang er vi alle afhængige af Smedene. - Uden jeres medvirken kommer der ikke nogen RF-84F Thunderflash på Danmarks Flyvemuseum. - Med taknemmelighed mindes jeg den tillid, jeg i min erhvervsaktive alder altid kunne havde til jer. - Nu er det mit håb og min tillid til jer, at også I - Smedene, - må ønske at se Projekt Thunderflash blive en realitet.

I ærbødig erindring,