Percival PROCTOR III
PROCTOR var et 3-4 sædet enmotoret monoplan konstrueret og fremstillet af Percival Aircraft Ltd. i Luton, England. Den blev primært anvendt af Royal Air Force og Royal Navy under den anden verdenskrig som trænings- og kurerfly.
Efter krigens ophør I 1945 blev et stort antal PROCTOR solgt til udlandet, hvor de blev benyttet ved genopbygningen af de respektive køberlandes flyvevåben.
Da der i midten af maj 1945 kom gang i reorganiseringen af de danske væbnede styrker, blev det besluttet at indkøbe seks PROCTOR til genoptræning af personellet ved Hærens Flyvertropper og Søværnets Flyvevæsen. PROCTOR blev dermed det første militærfly, Danmark købte efter
krigen, og indtager derfor helt naturligt en særlig plads vor hjemlige flyhistorie.
De to første PROCTOR blev efter et hoved-eftersyn ved fabrikken i Luton afhentet på
Broxboum flyveplads den 29. november 1945. Dagen efter landede de i Kastrup Luft-havn. De sidste fire blev leveret i begyndelsen af februar 1946.
Prisen inclusiv moditikationer, reservedele til et års drift samt pilotudstyr såsom flyverdragter og faldskærme beløb sig til 18.800 pund Sterling eller godt og vel 339.000 kr.
proctor's tjenestetid i Danmark blev kortvarig, idet typen udgik allerede i 1951. Alle seks fly blev solgt til civile købere, men kun fem blev indregistreret civilt. Det sidste blev ophugget i Kastrup i 1952 for at skaffe reservedele til de øvrige. I 1969 blev 605, efter en periode som OY-ACP, skænket til Danmarks Flyvemuseum.

SAIKZ
Med den tyske besættelse af Danmark den 9. april 1940 blev der sat en midlertidig stopper for den spirende produktion af små privatfly fra den danske virksomhed Kramme & Zeuthen eller Skandinavisk Aero Industri, som virksomheden var kommet til at hedde.
Kramme & Zeuthen havde eksisteret som firma siden den 1. august 1937, og op til det tidspunkt, hvor også Danmark blev draget Ind i krigen, nåede SAI at bygge i alt 31 fly, næsten alle af typerne KZ II Kupe og KZ II Sport.
Krigen tvang firmaet til at optage produktion af helt andre produkter, dels for at holde medarbejdere beskæftiget men også for at hindre tyskere i, under påberåbelse af ledig kapacitet, at tvinge virksomheden til at påtage sig arbejde for Luftwaffe.
Helt kunne SAI dog ikke slippe tanken om flyproduktion, og i 1942 indledtes så småt bygningen af KZ III. Til forskel fra de lavvingede KZ II Kupe og KZ II Sport var KZ III højvinget og ikke så elegant et fly.
Det var på den anden side simpelt i sin opbygning og havde - skulle det senere vise sig - gode og fordragelige flyveegenskaber.