Lockheed T-33A

T-33A, TR-144 viser den tidlige bemaling. Hvor flyene stadig bar de amerikanske store fat Tallene er lavet så store for at gøre det nemmere for folk på Jorden at læse dem. Især i tilfælde, hvor piloter lavede ulovlig lavtflyvning ("buzzing"). Disse tal blev derfor kaldt "buzz numbers". Foto. B. Mikkelsen

Lockheed T-33A

Lockheed T-33A var en tosædet Jettræner, konstrueret primært med henblik på avanceret skoleflyvning og overgangstræning. Typen var en videreudvikling af F-80C SHOOTING STAR, idet man på et seriefly indføjede en ekstra kropsektion på ca 98 cm med plads til endnu et sæde.
Det derved frembragte fly fik betegnelsen TF-80C og skulle tjene som prototype for en påtænkt træningsudgave. Flyet virkede perfekt, og en serieproduktion blev indledt. Kun prototypeflyet betegnedes TF-80C, idet alle seriefremstillede fly kaldtes T-33A.
Succesen var så stor, at T-33A med tiden blev den mest brugte jettræner i den vestlige verden, og da Lockheed i august 1959 indstillede produktionen, var der bygget i alt 5.691 T-33A. Hertil kommer 210 fremstillet på licens hos Kawasaki i Japan og 656 af Canadair. 29 nationer nåede at benytte T-33A, og enkelte lande anvender den endnu den dag i dag.
Mod sædvane fik T-33A aldrig tildelt et officielt navn i USA. Det senere anvendte SILVER STAR stammer nemlig fra Canada. Et kælenavn blev det dog til. Idet flyet over hele verden blev kendt som T- BIRD.
Flyvevåbnet modtog sine første T-33A på MAP våbenhjælpsprogrammet, og den første ankom til København den 21. marts 1953 med skib. Efter klargøring hos SAS i Kastrup til gik den Flyvevåbnet en lille måned senere. I alt 12 stk T-33A blev leveret på denne måde over en treårig periode.
Indførelsen af F-100 og F-86 var meget krævende hvad angår det tekniske personel til de pågældende eskadriller. Flyvevåbnet søgte derfor at skære mest muligt med på behovet andre steder. En af måderne var at reducere antallet af flytyper. Status i 1960 var, at METEOR F.Mk.8 blev anvendt til flyvetræning for stabspiloter og til jetkurerflyvning, og det var planen at lade F-84G fortsætte med målflyvning for F-86D eskadrillernes interceptionstræning og målslæb for luftmålsskydninger både for Flyvevåbnets Jagereskadriller og Hærens og Søværnets luftværn.
T-33A blev i forvejen anvendt til uddannelse af piloter ved Træningsflighten og instrumenttræning for alle Flyvevåbnets Jagerpiloter. Flyvevåbnet var derfor interesseret i at anskaffe ca. 15 T-33A ekstra, så denne type kunne overtage alle de nævnte opgaver. Som et resultat heraf ankom de første tre af ialt 14 "nye" T-33A til Skrydstrup den 31. marts 1961. Alle fly havde gennem en årrække gjort tjeneste ved USAF, men var kommet i overskud ved indførelsen af nyere typer. De sidst modtagne fly var i modsætning til de første ikke leveret som våbenhjælp. De blev købt fra USAF og var således dansk ejendom. Indledningsvis blev T-33A'eme anvendt hovedsageligt på Flyvestation Karup til instrumenttræning for de mange F-84G piloter. F-84G fandtes jo ikke i en tosædet udgave.

I august 1956 oprettedes Træningsflighten på Flyvestation Ålborg, og den overtog de fleste T-33A. Enheden blev senere omdøbt til Træningseskadrillen, og den flyttede til Skrydstrup i april 1966.
Formålet med den supplerende danske uddannelse ved de to sidstnævnte enheder var at vænne piloterne til danske forhold, først og fremmest med hensyn til klima og terræn. Endvidere blev der fløjet mange navigationsture og øvet formationsflyvning. Inden piloterne kom til jagereskadrillerne for egentlig kampuddannelse.
Desuden indgik T-33A i de fleste stationsflights. Opgaverne her omfattede målflyvninger for GCI-stationeme, træning i elektronisk krigsførelse (ECM), slæbemålsflyvninger med brug af DELMAR-slæbemål, kurérflyvninger, vedligeholdende flyvetrænlng for stabsofficerer, samt flyvninger med udstyr til måling af radioaktivt nedfald.
DELMAR-opgaven bragte i flere omgange danske T-33A til Wheelus Air Force Base i Libyen, hvor de fløj målslæb for de danske F-86D eskadriller, når de øvede raket og missilskydninger. I begyndelsen af 1960'eme blev det undersøgt, om T-33A kunne overtage opgaven med at slæbe flagmål for jagereskadrillernes luftmålsskydninger. Rent teknisk kunne det sagtens lade sig gøre, men flyene havde så mange andre opgaver, at der ikke var flyvetid til overs til også at udføre målslæb ud over DELMAR-flyvningeme. T-33A kom derfor ikke til at overtage alle de roller, som var forudset ved anskaffelsen af de 14 ekstra fly i 1961.
T-33A nåede at runde 100.000 flyvetimer ved Flyvevåbnet, og kun otte fly gik tabt. Heri er endda medregnet de tre, der blev ødelagt ved en hangarbrand på Flyvestation Karup den 19. oktober 1964.
Sidste T-33A flyvning ved Flyvevåbnet fandt sted den 17. maj 1977. Resterende MAP fly blev ophugget i 1983, mens nogle af de øvrige er sikret til museumsformål både herhjemme og i udlandet. Et enkelt fly holdes i flyvedygtig stand i England, medens et andet står på museum i Norge.