Hunting-Percival PEMBROKE C.Mk. 52/2

Opdateret d. 06-Oct-2019

Hunting-Percival PEMBROKE C.Mk. 52/2

 

 

 

 

PEMBROKE, 69-692 på. Flyvestation Værløse i juli 1960. Flyet har lige været til stort eftersyn (IRAN) og har i denne forbindelse som den eneste af vore PEMBROKE fået orange dayglo bemaling på. næse, bagkrop og vinger.

Foto: B. Mikkelsen

TU forskel fra de fleste andre flytyper, som Flyvevåbnet har gjort brug af, indledte Percival PEMBROKE sin karriere som et helt igennem civil fly, kaldet PRINCE. Det var et tomotoret højvinget passagerfly bestemt til kortere og mellemlange distancer.
Den første militære kunde var den engelske Royal Navy, der i begyndelsen af 50'eme købte tre SEA PRINCE, hvoraf den første kom på vingerne den 24. marts 1950. Senere modtog Royal Navy yderligere 12 fly, hvoraf de fleste blev brugt som flyvende skolestuer ved radar- og navigationstræning.
Royal Air Force viste nu også interesse for typen, men deres version blev en smule større og fik betegnelsen PEMBROKE C.Mk. 1. I alt 46 fly af denne version blev leveret og anvendt til lette transportopgaver og passagerflyvninger med stabsofficerer. Indrettet som passagerfly havde den plads til otte personer i kabinen.
PEMBROKE holdt sit indtog 1 Flyvevåbnet i 1956, hvor der blev anskaffet seks fly til lettere transportopgaver og søredningstjeneste. Flyene blev leveret omkring årsskiftet 1956-57 og tildelt ESK 722 på flyvestation Værløse.
Typens tiltænkte primæropgave, nemlig at virke som transportfly, var imidlertid delvist blevet overtaget af C-47, inden PEMBROKE nåede at blive leveret. Danmark havde trods tidligere afslag kort forinden modtaget seks tidligere norske C-47 via våbenhjælpsprogrammet.
To af flyene var fra fabrikkens side indrettet til VIP-transport med seks sæder, mens de fire andre var rene fragtfly med mulighed for installation af ti sæder.
Til søredningstjenesten var PEMBROKE udrustet med et DECCA navigationsudstyr til navigation i lav højde over havet samt en SARAH modtager/sender, med hvilken besætningen kunne pejle sig ind på nødstedte, der var i besiddelse af en SARAH sender-del. Endvidere medbragtes en oppustelig

DATA  PEMBROKE:
  Motor: 2 x Alvis Leonides 514 på 547 HK
  Spændvidde: 19,65 m
  Længde: 14,02 m
  Højde: 4,88 m
  Tomvægt: 4.154 kg
  Fuldvægt: 6.124kg
  Max. Hast.: 360 km/t
  Marchhast.: 250 km/t
  Rækkevidde: 1.650km
  Tophøjde: --
  Bevæbning: --

gummibåd til nedkastning fra luften samt diverse markeringsbøjer med røg og lys.
Ved eftersøgningsopgaver samarbejdede PEMBROKE og S-55C redningshelikopteren på den måde, at PEMBROKE, når alarmen indløb, tog sig af lokaliseringen af den eller de nødstedte og herefter blev over stedet og fungerede som ledefyr for helikopteren. S-55'eren, der ikke havde nogen særlig stor rækkevidde, var således i stand til at flyve direkte til stedet og foretage opsamling uden at bruge brændstof på en ofte tidskrævende eftersøgning. PEMBROKE har sammen med en redningshelikopter været fast udstationeret på flyvestationerne Aalborg og Skrydstrup, ligesom et fly med kort varsel kunne indsættes fra Værløse.
Under en træningsflyvning i lav højde over Vesterhavet havarerede en PEMBROKE den 21. oktober 1958, hvorved hele besætningen omkom. Et erstatningsfly blev anskaffet året efter.
I forblindelse med Flyvevåbnets ønske om at reducere antallet af aktive flytyper, blev de fleste PEMBROKE taget ud af tjeneste 1 november 1960, mens et enkelt fly, udstationeret ved NATO's hovedkvarter i Oslo, fortsatte frem til den 25. april 1961.
Det lykkedes kun at sælge to fly til det svenske Flygvapnet og et enkelt (det sidst erhvervede erstatningsfly) til luftfartsdirektoratet som OY-IVA. De resterende tre blev ophugget på Værløse i slutningen af 1963.
OY-IVA er efter afsluttet tjeneste som kalibreringsfly overdraget til Danmarks Flyvemuseum i Helsingør, hvor det i dag befinder sig.